FSC® Danmarks generalforsamling 2021 (online)
FSC Danmark inviterer til virtuel generalforsamling tirsdag d. 4. maj fra 9-12. Her har du mulighed for at blive opdateret på FSC's arbejde og udvikling i Danmark. Du kan også stille spørgsmål til sekretariatet og FSC Danmarks bestyrelse.

Arrangementet er gratis at deltage i og åbent for alle, men kun medlemmer af FSC Danmark har stemmeret.

På grund af COVID-19 og den fortsatte usikkerhed omkring større arrangementer, afholdes FSC Danmarks generalforsamling igen i år som et online arrangement. Deltagerne vil forud for generalforsamlingen få tilsendt info om, hvordan de deltager.

Til generalforsamlingen leger vi med det virtuelle mødeformat, vi efterhånden alle kan til hudløshed. Vi har derfor engageret os med et produktionsselskab og vil gøre vores til, at det hele føles lidt mere levende, og som om du kunne være til stede hos os i virkeligheden.

Program for generalforsamlingen:

De tre emner er: 

ILO-krav om arbejdstagerrettigheder i CoC-kæden
FSC har indført krav til FSC-certificerede virksomheder om overholdelse af arbejdstagerrettigheder baseret på ILO’s kernekonventioner. Hvorfor er det nødvendigt? Er det ikke overkill i forhold til danske virksomheder? Bliver det en stor byrde at leve op til? Hvad betyder det for FSC’s troværdighed som brand?  

Deltagere:  
Ny tekst i FSC MIX-mærket
FSC har ændret teksten i FSC Mix-mærket, som kan tages i brug fra januar 2022. Hvad skal det til for? Hvad er der i vejen med det eksisterende FSC Mix-mærke? Pålægger man ikke virksomhederne en stor byrde? Hvordan og hvornår skal mærket indfases? Og hvilken betydning har miljømærkers udformning generelt for den etiske markedsføring?  

Deltagere:  
 
Danske organisationer vil være medskabende i FSC
Stadig flere medlemmer af FSC Danmark vælger også at blive medlem af FSC International og søge indflydelse og netværk i det internationale FSC. Men hvem er de? Hvad søger de egentligt og hvorfor? Hvilken indflydelse har de danske organisationer på internationale beslutninger i FSC-systemet – har de overhovedet nogen? Hvad er det for et fællesskab, de gerne vil være del af?  

Deltagere: