Hop til hovedindholdet

FSC Danmark

Minikursus om FSC®, FN's verdensmål og FSC-markedsføring (online kursus)


Dato og tid

Onsdag d. 17. juni 2020 kl. 09:30 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 15. juni 2020 kl. 09:00

Sted

Online kursus - Microsoft Teams, ., . . Online kursus - Microsoft Teams
.
. .

Minikursus om FSC®, FN's verdensmål og FSC-markedsføring (online kursus)


Arrangementsbeskrivelse

Er du involveret i din organisations strategiske kommunikation, i udviklingen af markedsføringsmaterialer eller i opsætningen af materialer, hvori FSC’s varemærker skal anvendes (eksempelvis logoet)? Så er dette kursus noget for dig. Kurset er også for medarbejdere, som arbejder med FN's verdensmål (SDG'erne). På kurset får du indsigt i, hvordan FSC bidrager til flere af FN's verdensmål, og hvordan din organisation kan kommunikere dette ved at bruge "Together We Are FSC"-platformen. Samtidig gennemgår vi FSC-varemærkereglerne og giver eksempler på, hvordan din organisation kan bruge dem i markedsføring og kommunikation.

Kurset er gratis for medlemmer af FSC Danmark. Bemærk, at en certificering eller en licens ikke er det samme som et medlemskab. Er du usikker på, om din organisation er medlem, så tjek vores medlemsliste her. Bemærk også, at kurset gennemføres online via Microsoft Teams.

Kursusindhold
Modul 1: FSC, FN's verdensmål og forbrugtendenser
  • Intro til FSC og CSR
  • Præsentation af CSR-platformen "Together we are FSC"
  • Præsentation af markedsførings- og kommunikationsmaterialer om FSC og verdensmålene
  • Forbrugertendenser og bæredygtighed
”Together we are FSC” er en online platform, hvor FSC’s bidrag til 14 af de 17 verdensmål præsenteres gennem beskrivelser samt smukke billeder og film fra hele verden. I modul 1 på dette kursus viser vi platformen, og forklarer hvordan virksomheder bidrager til verdensmålene via deres FSC-certificerede produkter og kan kommunikere dette. Vi fortæller også om de seneste forbrugertendenser, når det gælder bæredygtighed og socialt ansvar.

Modul 2: Sæt FSC’s varemærker i spil
  • Introduktion til retningslinjerne for brug af FSC’s varemærker
  • Introduktion til FSC's Marketing Toolkit og download af FSC-mærker og markedsføringsmaterialer
  • Eksempler på god varemærkebrug
Har du styr på FSC’s varemærker og mulighederne med dem? I kursets modul 2 får du konkret opkvalificering i reglerne for brug af FSC's varemærker (både for virksomheder der er certificeret og virksomheder med en FSC-markedsføringslicens). Som en del af kurset introduceres også FSC's Marketing Toolkit, som indeholder gratis markedsføringsmaterialer og stærke logoer, og vi viser gode eksempler på, hvordan man kan bruge FSC's varemærker i markedsføring og kommunikation.

FSC® F000208

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >