Workshop om naturhensyn i skovbruget og certificeringsforberedende aktiviteter
Invitation til workshop
FSC Danmark inviterer til workshop med fokus på, hvordan man kan integrere naturhensyn i skovbruget og igangsætte certificeringsforberedende aktiviteter.
Workshoppen henvender sig til skovejere og skovforvaltere med interesse for øget naturindhold i skoven.
Mød:- Thor Hjarsen, Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden
- Michael Glud, Skovbrugschef i HedeDanmark
- Peder Toftgaard Gregersen, Skovrider i Skovdyrkerforeningen Nord-Øst
- Michael Jakobsen, Deputy Director, Preferred by Nature (tidl. NEPCon)
- Karina Seeberg Kitnæs, Certificeringsleder i WSP (tidl. Orbicon)
- Anne Marie Torpe og Lars Erik Hansen, Ejere af Ramten Skov
Lær om:
- Skovnatur - arter og deres biotoper
- Registreringer af nøglebiotoper
- Introduktion til skovcertificering
- Udvikling af drifts- og naturplan
- Gennemførsel af naturtiltag
Selve workshoppen finder sted med enkelte oplæg på naturcentret Hummelmosen, men vi vil primært befinde os ude under åben himmel i Ramten Skov.
I skoven vil vi med input fra oplægsholderne forholde os til ejernes behov i planlægning af driften, deres naturtiltag, skovens naturindhold, og vi vil diskutere udfordringer, dilemmaer og muligheder i en forvaltning med fokus på både skovdrift og natur.
Naturfotograf Casper Tybjerg fra Tybjerg Tekst & Foto (TTF) vil dække dagen.
Ramten Skov ligger på Djursland mellem Ramten og Nørager. Skoven er ca. 100 ha domineret af nåletræ men med betydelige indslag af løv. I løbet af det kommende år står ejerne og forvalteren i Ramten Skov overfor en revidering af deres grønne driftsplan, og workshoppen tager udgangspunkt i dette arbejde. Ramten Skov ligger i gåafstand fra Lejrcentret Hummelmosen.
Prisen på 200DKK for deltagelse inkluderer forplejning.
Se mere om projektet Natur & Skovbrug her
Workshoppen er støttet af Nine United Fond
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 16. september 2021 kl. 10:00 til 15:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 12. september 2021 kl. 12:00
Sted
Lejrcentret Hummelmosen
Kvasbrovej 11
8586 Ørum
Samlet antal tilmeldte: 31
Samlet antal tilmeldte: 31
Indlæser